Vinduer

Det påhviler ejerne at vedligeholde eller udskifte vinduer i lejlighederne, så de fremstår pæne og præsentable.

Vinduer skal udskiftes til mærket Ideal Combi med modelnavnet "Frame". Der er to muligheder for ”greb": Den klassiske to-hængslede type med stormkrog, eller såkaldte "paskvilgreb", hvor der kun er ét håndtag og mulighed for at låse vinduet i valgfri position. Vinduerne skal åbne udad.

Altandøre åbner som standard udad, men det er muligt at bestille døre, der åbner indad, hvilket giver flere muligheder på altanen. Dette koster mere fra leverandøren, så det er et valg den enkelte ejer må foretage.

Farvekoder

Farvekoden på den grønne farve er RAL 6007

Farvekoden på den hvide farve er RAL 9010

Samme farver skal anvendes ved evt. maling af de gamle vinduer.

For at sikre et ensartet udseende på ejendommen, er det ikke tilladt at afvige fra disse krav.

Er du i tvivl om noget af ovenstående, så kontakt bestyrelsen.