TAGPROJEKT – VARSLING FOR ETAPE 1

Opdateret 28. april 2024


Etape 1 omfatter: Frankrigsgade 19, 21, 23, 25, 27 og Frankrigshusene 1
Periode: Uge 20 til uge 39, 2024


Adgang til loftsrum

Den 13. maj påbegyndes opsætning af stillads, og fra og med tirsdag den 21. maj påbegyndes asbestsanering og indpakning af de nuværende gamle varmerør, der er isoleret med asbestholdig isolering. Umiddelbart herefter påbegyndes nedrivning af det gamle tag og derefter lægning af det nye.

Asbestsanering foregår både på fællesarealerne og i de enkelte loftsrum. Der skal derfor være adgang til alle loftsrum i den fulde periode. Dit loftsrum skal altså være ulåst fra 21. maj til 16. august 2024. Er der lås på, klippes låsen, som ikke erstattes.

Hvis du tømmer dit loftsrum, er alt godt og du kan flytte dine ting tilbage når tagudskiftningen er afsluttet (forvent at skulle rengøre for byggestøv).

Lader du ting stå i dit loftsrum gælder følgende:

  • Der skal være ryddet fra tagfod (yderste af bygningen) og mindst 1,5 meter ind i loftsrummet.

  • Der skal være passage ud til tagfoden fra døren ind til loftsrummet.

Herudover skal du forvente, at der kommer byggestøv på dine ting, og at du selv skal rengøre for dette. Opbevaring af ting i dit loftsrum i byggeperioden er på eget ansvar. Så skulle det ske, at noget falder ned på dine ting og noget går i stykker, erstattes det ikke.

Er ovenstående krav ikke overholdt, vil dine ting blive flyttet for at skabe plads og adgang. Eventuelle omkostninger for dette vil blive opkrævet hos den ejer, som rummet tilhører, og eventuel beskadigelse af effekter vil ikke blive erstattet.

Der vil i perioden ikke være adgang til loftet for andre end håndværkerne. Har du noget, du skal bruge fra loftet i perioden, er det derfor vigtigt, at du tager det ud af loftsrummet inden.


Giver ovenstående anledning til spørgsmål, så kontakt bestyrelsen.

Du kan læse mere om Tagprojektet på: frankrigshuse.dk/tagprojekt