NYT FRA BESTYRELSEN - APRIL 2024

GENERALFORSAMLING 2024

Tak til alle fremmødte for en god generalforsamling, som i år fandt sted tirsdag d. 26. marts. Der var et større fremmøde end ellers, og vi oplevede, at der var gode indlæg og vinkler på de emner, som var på dagsordenen. Det sætter vi stor pris på. Generalforsamlingen er altid en god anledning til at få hilst på hinanden og vende livet i foreningen.

Referatet kan i løbet af april findes på frankrigshuse.dk

INTROTILBUD FRA CYKELHANDLEREN

Vi har fået en cykelbutik på hjørnet ved FH1, hvor der tidligere var kiosk. Ejeren Christian har sendt os et velkomsttilbud til alle i foreningen: 

For kr. 100,- kan du få et forårscheck med gennemgang  af din cykel inklusiv olie på kæde og opstramning af bremser - og et uforpligtende tilbud på udskiftning af dele, hvis der er noget, der trænger.

Vi håber at få et godt samarbejde med Christian, og at hans forretning vil være en god tilføjelse til livet i gaden. 

OPRYDNING I CYKLER OG ANDRE KØRETØJER

Vi rydder igen op blandt cykler, barnevogne og andre ting med hjul i kældre og gårde. 

Der bliver sat tape på styret af alle cykler i starten af april, som du efterfølgende skal fjerne for at vise, at køretøjet er i brug.

Cykler og andre effekter, der stadig har blå tape på efter den 30. april 2024 bliver indsamlet og afleveret til hittegods. Husk at den blå tape skal i skraldespanden.

HAVEAFFALDSCONTAINEREN ER TILBAGE

Foråret har meldt sin ankomst, og derfor er containeren til haveaffald også retur. Du må bruge containeren til planter, nedfaldsfrugt og grene, men ikke til jord. Der må heller ikke komme bioposer i containeren.

SORTERINGSTIP: KARTONER

Mælkekartoner, juicekartoner, juicebrikker og andre kartoner, der har været saft og drikke i, skal nu sorteres som plastikaffald.