Internet

Ejerforeningen har en kollektiv fiberaftale med bolig:net, der betyder at alle lejligheder har en 250/250 Mbit forbindelse for 68,-/md. Betaling for forbindelsen sker på den månedlige opkrævning sammen med ejerbidraget. Det er ikke muligt at framelde forbindelsen.

Tilmelding

Er du ny ejer/lejer, koster nytilmelding 250,- hvilket opkræves direkte fra bolig:net. Dette dækker opsætning af din konto og aktivering af forbindelsen.

Du opretter dig ved at sætte et netværkskabel fra væggen i din lejlighed i en computer og går til: start.bolignet.dk

OPGRADERING AF FORBINDELSE

Det er muligt at opgradere til en 350/350 forbindelse mod en merpris. Kontakt bolig:net, hvis det er noget du er interesseret i. Merprisen faktureres direkte fra bolig:net.

SELVBETJENING

mit.bolignet.dk har du mulighed for flere funktioner og mulighed for at opgradere til en hurtigere forbindelse.

SUPPORT

Har du problemer, så læs først om de typiske fejl  her på siden. Løser det ikke tingene, kan du kontakte bolig:net.


TELEFONI

Det er muligt at få fastnettelefoni over din internetlinje; såkaldt IP-telefoni.

Foreningen samarbejder ikke med nogen bestemt leverandør, så du kan vælge helt frit mellem alle udbydere på markedet.

Foreningen yder af samme grund ikke support på en IP-telefoni løsning.

FASTNET VIA TDC

Et alternativ til IP-telefoni er at få en "almindelig" kobberlinje ind i lejligheden (såkaldt PSTN). Dette leveres af TDC og er en sag mellem den enkelte ejer og TDC.

Vi henviser til TDC for mere information og bestilling

FEJLFINDING

Oplever du problemer, så prøv disse ting før du kontakter bolig:net support (eller bestyrelsen):

Tjek lokalt udstyr

Sæt din computer direkte til internetstikket (altså ikke igennem wifi, routere eller andet udstyr, men direkte med netværkskabel). Hvis det virker her, er problemet i dit eget udstyr, og dermed noget du selv skal finde en løsning på, da foreningens ansvar stopper ved stikket ind i lejligheden.

Genstart router

Hvis forbindelsen virker fra vægstikket, men ikke igennem din egen router, kan det nogle gange være en løsning at genstarte routeren. Det gør du ved at slukke for strømmen til routeren i 10 minutter og så tænde igen.

Virker forbindelsen ikke, ved at sætte computeren direkte til vægstikket, så kontakt bolig:net.

Langsom/svingende hastighed

Da vi bor mange lejligheder tæt sammen, er der mange wifi netværk. Disse netværk forstyrrer hinanden, hvilket går ud over kvaliteten på en trådløs forbindelse (interferens).

Særligt slemt kan det være, hvis din router bruger en såkaldt 2,4 Ghz forbindelse (typisk ældre routere af "802.11b"-typen).

Vi anbefaler en router med "802.11n" eller "802.11ac" for at få den bedste oplevelse.

Jeg får ikke 250/250 mbit ved måling?

Den typiske årsag er, at din router ikke kan håndtere en høj nok hastighed og/eller der er for mange forstyrrende signaler omkring dig (udbredt problem i etageejendomme, hvor alle har egen router).

Din router (og tilsluttede enheder) skal som minimum kunne håndtere 802.11ac-standarden for at opnå de fulde 250 Mbit. Og 802.11n for bare at komme over 100 Mbit. Er dit udstyr/router af ældre dato, er det højst sandsynligt her, flaskehalsen ligger.

For at give et retvisende billede af din hastighed, skal målingen foretages via netværkskabel direkte fra stikket i væggen og via speedtest.net.


Telefoni og TV-signal

Leder du efter information om TV-signal eller Telefoni.