Parkering

CYKEL

Cykler skal parkeres i cykelstativer i gårdene eller langs husmuren ud mod vejen.

Det er ikke tilladt at parkere sin cykel ved hækkene indtil opgangene, da det udgår en fare i forhold til brandevakuering.

Det er heller ikke tilladt at sætte eller låse sin cykel fast til rækværkene ved kældernedgangene, da det er kørevej for renovation og redningsvej for brandvæsnet. Cykler parkeret her fjernes uden varsel, da de udgør en fare. Er vi nødt til at klippe en lås, vil den således ikke blive erstattet.

Parker din cykel forsvarligt i cykelstativerne, så er der ingen problemer.

Vi opfordrer til at bruge ejendommens cykelkældre, som findes under følgende opgange:

  • Frankrigshusene 1

  • Frankrigshusene 2

  • Frankrigshusene 5

  • Frankrigshusene 4

  • Frankrigshusene 9

  • Frankrigshusene 10

  • Frankrigshusene 12

  • Frankrigshusene 14

  • Frankrigshusene 18

  • Frankrigshusene 22

  • Frankrigsgade 19

Bestyrelsen arbejder løbende på at finde mere plads til cykelparkering. Har du en idé til et sted, så send det til os.

Ladcykler og trailere

Større cykler og trailere skal parkeres forsvarligt ligesom alle andre cykler. Fæstnes disse til kælderrækværk eller andet med lås, vil denne blive klippet uden varsel og altså ikke blive erstattet.

ELCYKLER

Elcykler er tilladt i gårde og kældre på samme vilkår som andre cykler. Alt med brændstofmotor er forbudt i gårde og kældre grundet brandfare.

BARNEVOGNE

Barnevogne og cykler til børn mv. kan parkeres i cykelkældrene. Det er desværre ikke tilladt at parkere ting under trappen i opgangen grundet forsikringspåtale.

KNALLERTER OG MOTORCYKLER

Knallerter, motorcykler og andre motoriserede køretøjer med brændstofmotor, skal parkeres i parkeringsområder på vejarealer og må ikke parkeres i gårdene og slet ikke i kældrene grundet brandfare.

BIL

Der skal betales for parkering i Frankrigsgade og Frankrigshusene.

De to gader ligger i betalingszone, så der skal betales for parkering døgnet rundt undtaget lørdag efter 17 og hele søndag.

Beboerne kan købe en beboerlicens. Læs mere hos Københavns Kommune.