E/F Frankrigshuse tror rigtig meget på foreningstanken; at alle ejere tager ansvar og bidrager. Derfor vil vi i bestyrelsen også rigtig gerne have så mange input som muligt, så vi sikrer, at alle bliver hørt og får medindflydelse hvor det er muligt.

Kvartalsprojektet er en oplagt mulighed for at påvirke foreningen og udvikle de tilbud og muligheder en stor ejerforening giver.

Har du en idé til et tiltag, en forbedring eller udvikling af noget eksisterende, så udfyld formularen herunder. Hvert kvartal sætter vi så gang i et eller flere af disse projekter ud fra hvad der bidrager med størst værdi for foreningen som helhed. Budgettet pr. kvartal er 10.000,- så idéerne skal kunne holdes indenfor denne ramme.

Vi håber selvfølgelig, du selv vil være en aktiv del af at få din idé realiseret såfremt den bliver udvalgt. Derudover står bestyrelsen selvfølgelig også klar med erfaring og hjælp.

Grib chancen og vær med til at udvikle din forening.

Beskriv din idé i et par linjer. Husk at skrive, hvilken værdi du ser idéen har for foreningen. Har du et bud på, hvad det vil koste at realisere idéen, så skriv også gerne dét (men det er ikke et krav).