Hej din dejlige gør-det-selv type!
Foreningen stiller et fint værksted til rådighed for alle ejere.
Det ligger under FH5 – adgang via kælderen fra gården (du låser op med din opgangsnøgle):
Værkstedet må benyttes i tidsrummet 07.00 til 19.30. Husk på at der er beboere lige over værkstedet - tag hensyn.
Absolut ingen maling, spartel, lak, spraymaling eller andre produkter, der er baseret på sprit, terpentin, acetone eller lignende – eneste tilladte opløsningsmiddel er vand.
Du rydder selvfølgelig op efter dig selv. Hver gang.
Lader du værktøj eller dimser blive natten over, så saml det sammen og sæt en seddel med navn og dato på.
Der skal naturligvis fejes gulv, borde og hylder, hvis du har arbejdet med noget der grisser eller støver.
Udstyr og værkstedet i sin helhed behandles med respekt, så vi alle får en god oplevelse.
Har du fyldt skraldespanden, så smid venligst posen ud og giv viceværten/bestyrelsen besked om, at der skal ny pose i.
God arbejdslyst