I forbindelse med det vedtagne budget for 2021 er der afsat penge til at kælderloftet kan isoleres, således at stuelejlighederne ikke oplever at gulvet er alt for koldt gennem vinteren.
Tilbagebetalingstiden på investeringen er dog ikke så fordelagtig, som den kunne være, hvorfor vi har valgt at foreningen kun yder tilskud til projektet. Det vil sige at foreningen indkøber isoleringen, men det vil være den enkelte ejer der er ansvarlig for montering.
LØSNINGEN
Der vil blive indkøbt isolering med en tykkelse på 100 mm. Isoleringen kommer i firkantede bats (60 cm x 120 cm), der monteres direkte på loftet (etageadskillelsen), med de tilhørende skruer med skiver. Isoleringsbatsene er lette at tilskære så de passer. Dette er dermed en forholdsvis simpel løsning, og hvis man har mod på det, så kan man selv foretage monteringen. Alternativt kan du kontakte en håndværker og få denne til at montere dem, for egen regning.
Monterer du selv isoleringen skal det stadig være udført som en håndværker ville gøre det - altså: resultatet skal se ordentlig ud.
Nogle lejligheder vil have behov for at der bliver adgang til tremmerum/kælderrum. Dette vil være ejers eget ansvar at tage kontakt. Såfremt der ikke kan skabes kontakt til en beboer, der har tremmerummet, er bestyrelsen selvfølgelig behjælpelig.
TILMELDING
Hvis du ønsker at benytte tilbuddet om at modtage isolering så skal du tilmelde dig via nedenstående knap inden den 10. september. Herefter vil vi indkøbe isoleringen og vende retur med en plan for levering.
BEMÆRK tilmeldingen er bindende. Det vil sige, at såfremt foreningen indkøber isoleringen og du alligevel ikke ønsker at få det monteret/aldrig får det monteret, vil du blive opkrævet værdien af den mængde isolering der er indkøbt til netop din lejlighed.
Isoleringen skal være monteret senest et halvt år efter at den er leveret. Bestyrelsen vil foretage kontrol af dette.
Såfremt at ovenstående giver anledning til spørgsmål skal du/I være velkommen til at kontakte bestyrelsen.