Stigstrengsudskiftning er nu afsluttet med stor succes
Arbejdet i de 5 opgange er gået rigtig godt og blev afsluttet efter tidsplanen. Der skal lyde en stor ros til de berørte beboere for at sikre adgang til lejlighederne, så håndværkerne har haft adgang.
Nye priser fra YOUSEE pr. 1. januar 2016
YouSee har varslet at vores tv-pakker desværre atter stiger. Fra 1. januar 2016 er følgende priser gældende:
Grundpakke 129,24 kr.
Mellempakke 325,88 kr.
Fuldpakke 435,45 kr.
Isolering af loft
Alle loftsrum er nu færdigisoleret og alle kan flytte deres ting fra tørrerummet ind i loftrummene igen. Skulle der mod forventning ikke være isoleret i et loftsrum kontakt da bestyrelsen.
Samtidig vil vi gerne minde om, at der skal være adresse på loftrummene, da de snart skal have påsat et skilt med ejer af rummet.
Da Isolex har været udfordret på tidsplanen, så er der enkelte tørrerum på loftet, som endnu ikke er isoleret. Dette vil Isolex og vi gerne afslutte hurtigst muligt, hvorfor deadline for hvornår tørrerum skal være ryddet er d. 13. december. Efterladte ting i tørrerum efter deadline vil blive fjernet.
Haveaffalds containere går på forlænget juleferie
D. 30. november er sidste chance for at aflevere haveaffald, da containerne går i vinterhi og kommer tilbage til foråret.
Udskiftning af hoveddøre er årets sidste projekt
Det sidste af dette års projekter starter op midt december, og udskiftningen sker i Frankrigsgade nr. 19-31 og Frankrigshusene 2-6. Samtidig med at hoveddøren skiftes, skifter vi også låsesystem, dette betyder at de berørte opgange skal have nye nøgler. De berørte opgange vil modtage nærmere information i form af opslag, så hold øje med opslagstavlen.