NYT FRA BESTYRELSEN - DECEMBER 2019

NYT SPØRGESKEMA + OPFØLGNING PÅ 2018

Vi har igen gjort status over ideer og vurderinger fra spørgeskemaet fra 2018 og skrevet en opfølgning med nogle af de konkrete indsatser.

Der ligger også et nyt spørgeskema klar, som vi mange ejere vil udfylde, så vi igen får et godt billede af, hvordan det er at bo i foreningen - og hvor det kan blive bedre.

Du finder opfølgning og nyt skema her: frankrigshuse.dk/spoergeskema

STATUS PÅ NØGLER DER DRILLER

Vi oplever desværre at vores forholdsvis nye låsesystem til hoveddørene giver udfordringer. Særligt at det er svært at få nøglen i eller ud af cylinderen. Vi er i dialog med RUKO, og ser frem til de kommer med en løsning på problemet. Vi har indtil nu oplevet udfordringer i FG31, FH5, FH9, FH10 og FH14. Er der problemer i andre opgange, hører vi gerne om det.

DECEMBER ER HØJTID FOR INDBRUD

Juletid er generelt højtid for indbrud. Vi vil derfor gerne minde om, at vi kan hjælpe hinanden - for eksempel ved naboaftaler, opsyn, lys osv. Sørg også for at holde døre og vinduer lukkede - særligt dørene ind til opgangene og kældrene.

NYT RUM TIL STORSKRALD

I løbet af december 2019 skifter vi til et nyt og større rum til storskrald i den store gård. Rummet ligger til højre for det gamle. Vi håber at det bliver lettere at håndtere mængden og  endnu lettere at sortere korrekt i de tre kategorier: farligt affald, træ og andet/småt brændbart. Samtidig indfører vi videoovervågning, da vi får alt for meget byggeaffald, hvilket storskraldsrummet ikke er beregnet til.

Gældende regler står altid på: frankrigshuse.dk/affald-storskrald

TREMMERUM HAR FÅET NUMRE

Vi har fået ryddet de tremmerum, der ikke var nogen, der meldte sig som ejere af og tildelt dem til nye ejere. Det betyder at 10 ejere har fået en glædelig nyhed om ekstra plads. Vi minder også om, at Ikke alle lejligheder har tremmerum i kælderen.

SIDSTE NFB FOR 2019

Dette var årets sidste NFB, og bestyrelsen ønsker en glædelig jul og godt nytår til alle.

OBS: Vi holder fri mellem jul og nytår, så forvent lidt længere svartid.