GENERALFORSAMLING 2022
Vi har fået en dato på plads for årets generalforsamling, som bliver afholdt torsdag d. 19. maj 2022.
Formelle invitationer bliver sendt ud senest 14 dage før til alle ejere. Lejere er også velkomne til at deltage på generalforsamlingen, hvis de har en fuldmagt fra ejer.
NY FORSIKRING
Vi har tegnet ny forsikring hos Købstædernes Forsikring, da vores tidligere forsikringsselskab varslede betingelser, som vi ikke kunne acceptere. Vi gør alle beboere opmærksomme på, at betingelserne i vores nye police foreskriver 10.000 kr. i selvrisiko, og ved vandskader en selvrisiko på 10 % af skadernes omfang og op til 30.000 kr. En selvrisiko der bliver ført videre til ejer af lejligheden, alt efter skadeårsag.
Læs mere på: frankrigshuse.dk/forsikringsskader
NY ELEKTRIKER
Vi har lavet aftale med en ny elektriker: Bohs El-service. Kontaktoplysninger fremgår af infoarket i opgangene og frankrigshuse.dk/haandvaerkere
NY CYKELPUMPE PÅ VEJ
Ved cykelstationen i gården til Blok 2 har cykelpumpen åbenbart været i stykker i længere tid. Oplever I sådanne fejl, så meld det ind til os. Vi har bestilt en ny pumpe.
KÆLDERRUM LEDIGT - MULIGHED FOR VASKEKLUB
Et kælderrum er blevet ledigt under Frankrigshusene 3 pr. 1 februar. Der er vandtilførsel og dermed mulighed for at starte vaskeklub. Hvis man er interesseret i at starte en vaskeklub, kan bestyrelsen kontaktes på bestyrelsen@frankrigshuse.dk
SORTERINGSTIP: TØJ
Tøj, der stadig kan bruges og dermed glæde andre, afleveres i en tøjcontainer. De står rundt omkring f.eks. ved Amagerbro station. Nogle butikker tager også imod tøj i god stand.
Nogle butikker, f.eks. H&M, tager også imod tøj, der er udtjent/slidt/hullet. Ellers skal tøj i restaffald.