LUKKET FOR DET VARME VAND
Vi skal have renset varmtvandsbeholdere. Det foregår onsdag d. 11. marts i tidsrummet 07.30-14.00 i både Blok 1 og 2. Der vil naturligvis være lukket for det varme vand i det tidsrum, hvor rensningen foregår. Åbn langsomt op efterfølgende.
TAGRENDER ER FIKSET
Tagrender og nedløbsrør er blevet renset og fastgjort i februar. Bemærkes en utæthed eller defekt, så skriv det til bestyrelsen, så vi kan holde et overblik.
GENERALFORSAMLING 2020
Der er 1 ledig plads som suppleant i ejerforeningens bestyrelse. Som suppleant deltager du som udgangspunkt ikke i bestyrelsesmøderne, men ønsker du en mere aktiv rolle, er det bestemt muligt. Udtræder et bestyrelsesmedlem, er det en suppleant, der træder til. Suppleanterne vælges på generalforsamlingen, og er det dig der stiller op, glæder vi os til at hilse dig velkommen.
Generalforsamlingen afholdes den 31. marts 2020 kl. 18.00.
CYKELOPRYDNING
Vi bruger mange resurser på at holde udearealer og kælderområder pæne og fremkommelige. Derfor sætter vi nu tape på alle cykler og fjerner de cykler, der stadig har tape på styret efter d. 12. april. Så fjern tapen, fra din cykel senest 12. april.
LEDIGE KÆLDERRUM
Vi har fået 2 ledige kælderrum tilgængelig. Det ene er #726 i Frankrigsgade 23-25, og det andet i Frankrigshusene 6-8. Begge rum har mulighed for tilslutning af vaskemaskine. Kontakt bestyrelsen, hvis du er interesseret.
OMKOSTNINGER TIL ALTANPROJEKT OPGJORT
Det seneste halve år har vi brugt penge på at få lukket diverse aftaler vedrørende altanprojektet. Som det ser ud nu, så lander vi på omkring 300.000 kr for sagsbehandling ved kommunen, diverse undersøgelser, rådgivning og projektering af projektet.
Vi mener at aftalen med Windoor er afsluttet, men de har tidligere varslet et ekstra krav. Vi har dog ikke modtaget dette, skulle det komme, så orienterer vi selvfølgelig om det og hvordan vi forholder os.