NYT FRA BESTYRELSEN - MARTS 2026

GENERALFORSAMLING OG LEDIGE PLADSER I BESTYRELSEN

Vi ses lige om lidt til generalforsamling 19. marts kl. 19:00.

Overvejer du, om en bestyrelsespost kunne være noget for dig, så hører vi gerne fra dig på bestyrelsen@frankrigshuse.dk

Du kan læse om bestyrelsens arbejde på: frankrigshuse.dk/bestyrelsens-arbejde

NYE DØRMÅTTER

Du har måske bemærket en opgradering i opgangene: Nye dørmåtter!

Det har været tiltrængt, og vi håber, de vil være med til at holde opgangene pæne.

HUSK AT VARSLE DINE NABOER

Vi bor tæt, så husk at vise hensyn ved håndværkerarbejde, tøjvask og støvsugning osv.

Skal du renovere eller udføre støjende arbejde, som varer over flere dage, skal dette varsles i opgangen: frankrigshuse.dk/varsling

For nye beboere opfordrer vi til at læse: frankrigshuse.dk/husorden 

HAVEAFFALDSBEHOLDER

Foråret har taget plantesæsonen med sig, og derfor er haveaffaldsbeholderne nu tilbage.  Husk at beholderne er til planter, nedfaldsfrugt og grene, men ikke til jord. Der må heller ikke komme bioposer i containeren.

ISOLERING AF KÆLDERLOFTER

Isolering af andet rul kælderlofter er startet, så hvis du har bemærket pallerne med isolering i den lille gård, er forklaringen. I den forbindelse er loftlamperne i kældrene flyttet fra loft til væg, for at få plads til isolering. I enkelte kælderrum vil bestyrelsen række ud til lejeren af kælderrummet, for at få plads på væggen til lampen, så hold øje med din mail, hvis du lejer kælderrum.

SÆSON FOR MALING AF ALTAN

Er du misundelig på dem, der har fået en frisk farve på på altanen, så er vejret så småt ved at blive lunt nok til at malingen kan hæfte. Foreningen stiller malingen til rådighed, så du kan give altanværnet en opfriskning.

Læs hvordan du får fat i malingen på: frankrigshuse.dk/altaner