LUKKET FOR VARMT VAND
Vi skal have renset varmtvandsbeholdere, så der lukkes for det varme vand:
Blok 2 (store gård) mandag den 15. september fra 8-15
Blok 1 (lille gård) tirsdag den 16. september fra 8-15
Der er koldt vand hele dagen og afløb fungerer som normalt.
VARMEREGNSKABET ER SENDT UD
Vi har fået varmeregnskabet gjort op og opgørelse er sendt ud til alle ejere via mail. Giver det anledning til spørgsmål, så kontakt administrator.
SKAL DU HAVE SKIFTET RADIATOR?
Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal have udskiftet en radiator i år. Vi plejer nemlig at starte varmeanlægget igen i oktober, hvilket gør processen med udskiftning mere omfattende og besværlig.
En ny radiator giver bedre fordeling af varmen, og rykker du radiatoren længere ind i rummet og isolerer bagved, giver det typisk en mærkbar nedsættelse af varmetabet. hvilket betyder bedre komfort og en besparelse på varmeregningen.
Vi har skrevet mere om det her: frankrigshuse.dk/varme
UDSKIFTNING AF FUGER
Vi har fået udbedret de små skader i muren, der opstod ved FH1 efter tagprojektet.
Så nu er der sat mursten i igen, og fugerne er fyldt ud.
PERFEKT TIDSPUNKT FOR MALING AF ALTAN
I bestyrelsen glæder vi os over, at så mange ejere lægger en indsats i at få opfrisket altanværnet med et lag maling. Det pynter virkelig og forlænger levetiden.
Vejret er stadig godt, så vil du også male altanen, så skriv til bestyrelsen, så vi kan aftale, hvornår du kan få maling til at gøre det. En overskyet dag uden regn, er en god maledag.
HAR DU PRØVET HJEMMESIDEN?
Der er masser af information og svar på foreningens hjemmeside. Er der noget du søger eller er i tvivl om, så kig i beboerhåndbogen på: frankrigshuse.dk