Ændringer fra YouSee per 1. januar 2017

YouSee har annonceret prisstigninger pr. 1/1 2017. Prisstigningen skyldes den almindelige prisudvikling og stigende omkostninger til de kanaler, der ligger i pakkerne, har YouSee skrevet til os.

Vi har i bestyrelsen forsøgt at forhandle os frem til lavere priser, mod at fastlåse aftalen med YouSee i op til tre år, hvilket YouSee dog desværre ikke været imødekommende for.

Priserne bliver fra 1. januar 2017 derfor:

Grundpakken: kr. 138,77 per måned
Mellempakken: kr. 335,49 per måned
Fuld pakke: kr. 450,06 per måned

Vi minder i denne forbindelse om, at der ikke er noget krav om at have en TV-pakke fra YouSee.

Et alternativ til YouSee er at købe en digital stueantenne (cirka 300,-), som giver dig mulighed for at se alle DR’s kanaler helt gratis (når du betaler licens, selvfølgelig).

Hvis du ønsker flere kanaler end DRs, tilbyder Boxer en mulighed for selv at sammensætte en pakke med de kanaler, du ønsker.

Boxer tilbyder for tiden en gratis stueantenne i forbindelse med oprettelse af abonnement hos dem: www.boxertv.dk

Såfremt at du ønsker at skifte eller opsige TV pakken fra YouSee, kan du se hvordan du gør på www.frankrigshuse.dk/tv-signal

Andre ændringer

YouSee gennemfører også en række andre ændringer såsom at lukke for det særskilte FM-signal til radio og indfører en ny startfrekvens, der betyder, at nogle kanaler skal indlæses igen.

Læs mere om ændringerne på: yousee.dk/tv2017

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Nyt fra bestyrelsen – oktober 2016

Røgalarmer

Mange har oplevet brandalarmer som hyler i tide og utide, og det er ikke rart at høre på. Derfor får alle opgange nu udskiftet brandalarmer til nogle nye og tilmed billigere i drift, da der ikke anvendes samme antal batterier.

Udskiftningen er sat i gang og forventes afsluttet i løbet af oktober.

Onlinebestilling af postkasseskilte

Vi har gjort det mere enkelt at få nyt navn på postkassen - det er nu muligt at bestille nyt postkasseskilt direkte via hjemmesiden. Det er gratis og skiltet skiftes i løbet af 10 dage.

Find bestillingsskemaet på: www.frankrigshuse.dk/postkasser

3. kvartalsprojekt er afsluttet

Line Barnkob fra Frankrigshusene 7 har foreslået, at toilettet i den store gård blev frisket lidt op. Det var en super god idé. Håndværkerne har været i gang her sidst i september og det er nu færdigt. Vi synes resultatet er blevet rigtig godt, og endda for få penge, så kig forbi!

Har du et forslag til 4. kvartalsprojekt, så kom endelig med det.

Skriv din idé til os her: www.frankrigshuse.dk/kvartalsprojekt

Husk alle mulighederne for kontakt og information

Sommeren har bragt mange nye ejere til foreningen – vi hilser velkommen fra bestyrelsen og håber alle tager godt imod hinanden.

Vi minder alle om, at vi i foreningen har en mailingliste og en facebookgruppe:

Mailingliste: www.frankrigshuse.dk/meddelelser
Facebook: www.facebook.com/groups/ejerforeningenfrankrigshuse

Lukket for vandet (igen) FG-29-31 og FH2-10 15. september

Mandagens rørudskiftning gik godt, men kræver endnu et indgreb, som sker torsdag.

Det betyder, at der vil være lukket for vandet i FG 29-31 og FH 2-10 den 15. september 2016 fra kl 09.00 – 15.00.

Husk at det kan forventes vandet er lidt grumset, når der åbnes igen, så vær opmærksom og pil evt. filtre ud af vandhanen, når der åbnes første gang.

Lukket for vandet i FG 29-31 og FH 2-10 den 12. september

I sidste uge blev der konstateret et brud på den hovedledning, der bringer vand ind i bygningen. Dette blev midlertidig udbedret, men røret skal nu udskiftes.

Det betyder, at der vil være lukket for både varmt og koldt vand i FG 29-31 og FH 2-10 den 12. september 2016 fra kl 09.00 – 15.00.

Husk at det kan forventes vandet er lidt grumset, når der åbnes igen, så vær opmærksom og pil evt. filtre ud af vandhanen, når der åbnes første gang.

Nyt fra bestyrelsen – september 2016

G-DAG; grøn sodavand, genbrug og gensyn

Bestyrelsen takker for en rigtig hyggelig G-DAG. Vi var omkring 30 naboer, der nød det gode vejr, varme grillpølser og fine byttegenstande. Vi gentager succesen næste år i august. Desuden skal vi hilse fra Kofoeds Skole, der blev glad for at overtage de ting der ikke fandt ny ejer efter byttedagen.

Cykeloprydning   

De cykler, som ikke har en ejer, er stillet i den store gård og vi har bedt hittegodskontoret om at hente dem. Det lader bare vente lidt på sig, så de pynter lidt endnu i vores gård.

Kælderdøre er nu ulåste

Alle interne kælderdøre (mellemdøre) er nu ulåste, så det er nemmere at komme ud med skraldespanden. Nøglecylinderen på de ydre kælderdøre skiftes i uge 37, så den nye hoveddørsnøgle passer til disse døre også.  

Den lille gård

Baggårdspigerne, som gruppen af 3 beboere kalder sig, er i fuld gang med at tegne, hvordan den lille gård skal se ud. Der er planer om at reducere tre containerstationer til to, så det ikke er nødvendigt for skraldevognen at komme helt ind i gården, hvilket giver mere plads til cykler, leg og ophold. Desuden kommer der mere grønt og et par opholdssteder, hvor man kan nyde naturen. Godt arbejde, piger – vi glæder os til resultatet.      

Forbedret parkering af cykler

Vi arbejder på at optimere parkeringsforholdene for cykler. Nogle tørrerum vil blive inddraget til cykler, og der vil blive bedre skiltning, så det er nemt at se hvor cyklen kan parkeres. Vi udvider også med en cykelvaskestationen i begge gårde med det mest nødvendige værktøj til at vedligeholde din cykel.