HJÆLP OS MED AT HOLDE HJEMMESIDEN OPDATERET
Vi gør en stor indsats, for at gøre så mange oplysninger som muligt tilgængelige på frankrigshuse.dk, så det er let at finde hjælp og information. Vi har efterhånden over 40 sider med information, og vi kunne godt bruge lidt hjælp til at læse igennem for at tjekke, at alt er nemt at forstå og opdateret.
Har du lyst til at hjælpe, med en side eller to, så send en mail til bestyrelsen.
FORSIKRINGSSKADER
Foreningen har den senere tid haft et markant stigende antal forsikringssager. Det førte til, at vores daværende forsikringsselskab opsagde foreningen, og det har været svært at tegne en ny forsikring. Størstedelen af skaderne skyldes usmart adfærd eller manglende vedligehold.
Den nye forsikring dækker ikke vandrør. Det vil sige, at såfremt at en ejer arbejder på foreningens rør eller der sker skade på rør som ejer har vedligeholdelsespligt på, er ejer selv ansvarlig for at udbedre alle skader. Dertil minder vi om, at såfremt en skade dækkes af forsikringen, men at skaden er selvforskyldt, bliver ejer opkrævet selvrisiko.
KLIPNING AF HÆK
Hækkerne tager godt imod solen og vokser lystigt. Foreningen sørger for klipning fra ydersiden. Haveejere har ansvar for at klippe inderside, mellem to haver og ellers sørge for, at hækkene ikke er i vejen. Hvis vejret tillader det bliver hækken klippet den 7. juni.
REVNER I BADEVÆRELSESGULV ER IKKE NORMALT
Vi har haft tre vandskader inden for kort tid, forårsaget af revner i badeværelsesgulvet. Gulvet skal være uden revner, for at være tæt, ellers siver vandet ned og laver skader i den bærende konstruktion, hvilket øger omkostningerne til udbedring betragteligt. Tjek dit gulv – er der revner, så tag kontakt til en fagmand.
MOBILNUMMER TIL VICEVÆRT
Grundet nogle tekniske omstændigheder, har der været udfordringer med at få det rigtige nummer til viceværten på plads. For at undgå lignende i fremtiden, har foreningen nu oprettet et nyt, varigt nummer, der viderestilles til den aktive vicevært. Det betyder også, at sms’er ikke videresendes.
Du kan få fat på viceværten på telefon 21868770 på hverdage mellem 10.00 og 12.00