Altanprojekt: Informationsmøde og ekstraordinær generalforsamling

Tak til alle jer, der har givet jeres mening tilkende vedr. altanprojektet. Vi har fået 126 besvarelser ud af 234 mulige, så det er vi rigtig godt tilfredse med. Overordnet er der stadig tilslutning til altanprojektet, i den ene eller anden udgave.

Vi arbejder på højtryk på at få alle tingene på plads, så vi kan afholde en ekstraordinær generalforsamling. Da vi som tidligere nævnt, har haft en rigtig stor udskiftning af ejere siden 2016 og at projektet er ændret en del, afholder vi et nyt informationsmøde, inden den ekstraordinære generalforsamling.

Ønsker du at vide noget om projektet - alt lige fra udformning til økonomi - er det her du skal møde og stille alle dine spørgsmål.

Informationsmødet afholdes den 17. juni kl 19.00 på Krunch, Øresundsvej 14.

Inden mødet, vil der blive udsendt projektmateriale, så du kan vurdere, om du er tilstrækkelig informeret, i forhold til at afgive din stemme. Har du spørgsmål efter at have læst materialet igennem, er informationsmødet altså stedet at få svar.

Vi satser på at den ekstraordinære generalforsamling bliver afholdt i uge 26 - dagen er endnu ikke på plads.

I og med at vi afholder informationsmøde, vil den ekstraordinære generalforsamling udelukkende være den formelle afstemning om hvorvidt vi skal have nye altaner. Der vil ikke være afsat tid til spørgsmål osv. Det hører til på informationsmødet.