NYT FRA BESTYRELSEN - AUGUST 2018

G-DAG 9. SEPTEMBER

Søndag den 9. september kl. 14-16 inviterer vi atter til en hyggelig eftermiddag i den store gård. G-dag står for Genbrug, Gensyn med dine naboer, Grillpølser, Grøn sodavand og Grøn Tuborg.

Tjek dine gemmer for ting, som du gerne vil give et nyt liv - måske mangler en af dine naboer netop den ting, som du ikke længere bruger.

Traditionen tro  tænder vi op i grillen, så tilmeld dig arrangementet på Facebook eller via mail, så vi får en idé om hvor mange pølser og grønne drikkevarer vi skal indkøbe.

Vi håber at se rigtig mange af jer til et par hyggelige timer og nogle gode byt.

UDSKIFTNING AF STIGSTRENGE

Vi starter udskiftning af stigstrenge - lodrette vandrør - tirsdag i uge 37. Nu står følgende for tur: FG 27 th (køkken og bad) samt FG 19, 21, 29 og FH 20 (bad). De enkelte opgange bliver nærmere orienteret snarest. Vi starter i FG 19.

EN FUGL PÅ TAGET ER BEDRE END EN FUGL PÅ LOFTET

Vi har tidligere haft problemer med duer på lofterne. For at komme problemet til livs har vi forsøgt med net på vinduerne, opfordringer i nyhedsbreve og senest kortere hasper på vinduerne, da det er åbne vinduer, der er årsag til problemet.

Dog oplever vi fortsat at få besøg af fugle. Det er træls for os, som skal fjerne dem, men også synd for fuglene, som ikke selv kan finde ud igen. Så nu tager vi konsekvensen og fjerner så muligheden for at åbne vinduerne.

OPGANGEN ER KUN TIL DØRMÅTTEN

Vores opgange er ikke til sko, skostativer, affald, planter eller andet, som du kunne tænke dig at stille i opgangen. Derfor opfordrer vi alle til at holde alt undtagen dørmåtten inde i lejlighederne. Står der fortsat sko mv., vil det blive fjernet.

INTERNET

Har du endnu ikke registreret dig hos vores nye internetudbyder, bolig:net, kan du gøre det gratis til og med september. Læs mere på frankrigshuse.dk/internet

KVARTALSPROJEKT

Husk, at du altid kan indsende din ide til en forbedring i form af et kvartalsprojekt. Indsend din ide via frankrigshuse.dk/kvartalsprojekt