Nyt fra bestyrelsen – juni 2016

Bestyrelsen har fået nyt telefonnummer: 4244 5644

Brug kun nummeret ved akutte tilfælde. Der bliver ikke læst sms'er sendt til nummeret.

Generelt kan bestyrelsen kontaktes på bestyrelsen@frankrigshuse.dk

Udskiftning af de sidste hoveddøre

I uge 24 starter vi med udskiftningen af de sidste hoveddøre i foreningen, hvilket gælder Frankrigshusene 8-22 og Frankrigsgade 1-7. Låsen i kælderdøren ud til gården og porte skiftes efterfølgende. Dertil fjernes låsen til kælderen fra gaden (altså mellemdøren). Loftet bibeholder den nuværende lås.

Efterlade ting i kælderen vil blive fjernet

Af hensyn til farbare brandveje i kælderen, må vi alle hjælpes ad med at sørge for, at der ikke står efterladte ting og sager på gangarealet. Fjern venligst dine ejendele - fællesarealerne er ikke til opbevaring og efterladte ting fjernes uden varsel.

En travl vicevært

Vores vicevært, Peter, får mange opkald og henvendelser, hvor svaret allerede findes på hjemmesiden. Så tjek hjemmesiden www.frankrigshuse.dk først, for der finder du svar på rigtig mange spørgsmål. Og mangler du noget konkret, er vi altid glade for at kunne tilføje det.

Viceværten kontaktes kun hvis du har spørgsmål til ejendommen eller hvis du vil melde en fejl eller mangel. Han har telefontid mandag-fredag: 10:00 - 12:00 på tlf. 2221 8892 – ved akut vandskade eller andet vedrørende ejendommen, der ikke kan vente, ring da også til Peter.

Tag hensyn til hinanden

Det er blevet sommer og vejret er godt, hvilket betyder at vinduer og altandøre er åbne og vi er mere ude blandt hinanden. Det er fedt og vi ønsker, at der skal være plads til en god oplevelse for alle. Derfor minder vi om, at tage hensyn til hinanden, især når du vil holde fest så husk at varsle dine naboer en uge før. Yderligere må der ikke spille høj musik efter kl. 22:00 og før kl. 7. Er du i tvivl om, hvordan husordenen skal tolkes, så skriv til bestyrelsen og få svar.