GENSTANDE EFTERLADT PÅ FÆLLESAREALER
Husk, at det ikke er tilladt at efterlade effekter på fællesarealer og stille ting i opgangene. Vi minder om, hvordan reglerne er.
I opgangene må der ikke bruges dørmåtter eller efterlades sko udenfor lejlighederne. For at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for vores trappevask, skal gulvet være helt frit for ejendele. Hvis du oplever at have stillet ting udenfor dit hjem, som så er blevet fjernet, kan det være, at viceværten har indsamlet dem. I det tilfælde bliver de opbevaret i en uge på viceværtskontoret, og derefter smidt ud.
Der må heller ikke efterlades personlige ejendele i kælderarealer og på lofter, som viceværten også fjerner. Fællesarealer må ikke bruges som opbevaringsplads, og skal være fri af hensyn til brandregler.
AFFALD UDEN FOR HJEMMET
Der bliver stadig renoveret lejligheder i foreningen, og ser ind i mellem efterladte effekter og poser med skrald efterladt foran opgangene, som får lov at stå. Vi minder om reglerne for, hvordan du håndterer renoveringsaffald.
Gamle hvidevarer som f.eks. ovne og køleskabe kan afleveres i storskraldsrummet, og hører under stort elektronik. Sække med byggeaffald som f.eks. gulvafslibning, gips og murstensbrokker samt sanitet som håndvaske og toiletter, skal afleveres på en genbrugsplads.
Hvis vi fremover oplever, at der står efterladte effekter, som skal afleveres på genbrugspladsen, vil man modtage en mail om at få dem fjernet hurtigst muligt. Sker det ikke, vil vores vicevært fjerne effekterne, og affaldsgebyr på 400 kr. samt timeprisen for hans arbejde vil blive opkrævet over ejerudgiften hos ejer.
Du kan eventuelt læse mere om håndtering af affald og storskrald på foreningens hjemmeside: frankrigshuse.dk/affald-storskrald
FIKS DIN RADIATOR FØR VARMEN TÆNDES
Vi tager hul på efterårsmånederne, og inden længe er det tid til at tænde for varmen. Hvis du vil skifte din radiator, eller den på anden vis trænger til et eftersyn, anbefaler vi, at du gør det nu, så der ikke skal lukkes for varmen i hele opgangen.
Læs vejledningen på foreningens hjemmeside, hvis din radiator skal skiftes: frankrigshuse.dk/varme