Lukket for vandet 28. november 2016

Efter et par omgange med udskiftning og gen-udskiftning i den ene bygning, skal der nu opgraderes en vandmåler i den anden :-)

For FG19-27 og FH1-9 vil der derfor være lukket for vandet i to timer mandag d. 28. november fra kl. 9.00-11.00.

Husk som altid, at åbne forsigtigt for vandet, da der er luft i rørene. Har du filtre i vandhane/armatur, kan det være smart at tage dem ud inden der lukkes op for vandet igen.

Lukket for vandet FG 29-31 OG FH 2-10 den 9. NOVEMBER

Der er desværre stadig problemer med et utæt rør i Frankrigsgade 29 – rørene fra producenten har ikke været af ordentlig kvalitet, så de skal udskiftes.

Det betyder, at der vil være lukket for vandet i FG 29-31 og FH 2-10 den 9. november 2016 fra kl 10.00 – 15.00.

Husk at det kan forventes vandet er lidt grumset, når der åbnes igen, så vær opmærksom og pil evt. filtre ud af vandhanen, når der åbnes første gang.

Nyt fra bestyrelsen – november 2016

Nye TV-priser fra Yousee

1. januar 2017 stiger prisen på Youseestre Tv-pakker. De nye priser kan du se på: www.frankrigshuse.dk/tv-signal

Bestyrelsen gør opmærksom på, at det står den enkelte ejer frit for, om man vil have Yousee – opsigelse sker ved at kontakte administrator (ikke bestyrelsen).

Ekstraordinær generalforsamling om altaner

Vi må desværre erkende at arbejdet med altanerne – og få et projekt klar til afstemning – er et meget stort og omfattende arbejde. Planen var, at der skulle være ekstraordinær generalforsamling inden udgangen af oktober, men dette har ikke været muligt.

På nuværende tidspunkt går vi efter en dato i november. Ejere vil blive orienteret så snart der er nyt.

Normaltid betyder mere trappevask

Det er dejligt at komme hjem til en ren opgang. Så nu hvor vinteren er nær skruer vi op for trappevask til en gang om ugen. Bestyrelsen er interesseret i at høre din mening om trapperengøringen - er du tilfreds?

Skriv ris og ros til bestyrelsens mail, så giver vi en samlet tilbagemelding til rengøringsfirmaet.

Ny cykelparkering i kælder

Vi er mange aktive cyklister i foreningen, derfor indretter vi kældrene så cyklerne kan stå i tørvejr. En del af tørrerummene i kælderen ved Frankrigshusene nr. 14 og 9 samt Frankrigsgade 19 inddrages til cykelparkering. Yderligere kommer der cykelstativer i alle kældre, hvor der ikke er nogle allerede.

Du kan se på www.frankrigshuse.dk/parkering-af-cykel, hvor nærmeste cykelkælder er.

Affaldsbeholderne er rykket rundt

Vi vil meget gerne optimere antallet af vores affaldsbeholdere og gøre det lettere at aflevere affaldet i de rigtige fraktioner. Vi starter i den store gård hvor beholderne på Ålandsgade vil blive samlet i fraktioner og optimeret i antal. Dette betyder at vi også sparer på regningen til renovation. Kan du f.eks. ikke finde beholderen til pap - så kig i rummet ved siden af.

LUKKET FOR VANDET I FG 19-27 OG FH 1-9 DEN 28. OKTOBER

I forbindelse med renovering af et badeværelse i FH 5, er det nødvendigt at lukke for vandet til hele bygningen.

Det betyder, at der vil være lukket for både varmt og koldt vand i FG 19-27 og FH 1-9 den 28. oktober 2016 fra kl 08.00 – 10.00.

Husk at det kan forventes vandet er lidt grumset, når der åbnes igen, så vær opmærksom og pil evt. filtre ud af vandhanen, når der åbnes første gang.