Installation af vandmålere - vigtig dato: 11. februar

Der er nu under 3 måneder til at vi overgår til forbrugsafregnet vand.

De fjernaflæste vandmålere er leveret og klar til at blive monteret, så nu skal du som ejer tage stilling til, om du vil benytte det tilbud, vi har indhentet fra Vest VVS, eller du selv vil hyre et autoriseret VVS firma til opgaven.

Vi har samlet priser, mere information og detaljer om tilbuddet fra Vest VVS på frankrigshuse.dk/vandmaalere

Du skal senest 11. februar vælge om du vil tage imod tilbuddet eller selv stå for montering. Såfremt du selv står for det, skal vandmålerne være installeret senest 26. marts 2021.

Når du ved, hvad du vil, så tryk på den grønne knap i bunden og send os dit valg, så vi kan planlægge omfanget af arbejdet fra 11. februar.

Siden med information: frankrigshuse.dk/vandmaalere

Yousee - sidste orientering fra bestyrelsen

Så er der kommet brev fra Yousee, som er leveret i postkassen hos alle ejere.

Har du ikke modtaget et brev - eller er brevet stilet til en tidligere ejer (altså forkert navn) - skal du kontakte Yousee kundeservice (telefon 70704765)

Det gratis fuldpakke signal som Yousee har aktiveret som kompensation for forsinkelsen, bliver deaktiveret ved udgangen af januar.

Det vil sige, at hvis du ønsker TV-signal fra Yousee fremover, skal du følge instruksen i brevet og kontakte Yousee kundeservice (eller gå til webadressen i brevet) for at vælge pakke.

Denne pakke vil så være gældende fremover, og fakturering vil ske fra 1. januar 2021 - direkte fra Yousee.

Ønsker du ikke at modtage TV-signal fra Yousee, skal du ikke foretage dig noget.

Oprettelsen er gratis til og med 2. februar 2021.

Giver dette anledning til nogen spørgsmål, henviser vi til Yousee kundeservice, da foreningen nu officielt ikke er involveret i administration af kundeforhold med Yousee længere.

Polishbehandling i de kommender weekender - pas på glatte trapper

Vi skal have overfladebehandlet trapperne i alle opgange over de næste weekender.

Behandlingen forlænger levetiden af belægningen, hvilket sparer vedligeholdelse på den længere bane.

I timerne efter behandlingen er det optimalt, at behandlingen får “ro”. Så kan det planlægges, at der ikke færdes på trappen i din opgang den pågældende dag, vil det være optimalt. Og ellers i hvert fald træde forsigtigt - belægningen kan også være lidt glat lige efter.

Husk også at tage din dørmåtte ind den pågældende dag, så du får behandlet området under måtten.

TIDSPLAN

Lørdag 23. januar fra 9.00

  • FG19-27 (inklusiv mellemgang)

  • FH1

Søndag 24. januar fra 9.00

  • FH3-9

  • FH22

Lørdag 30. januar fra 9.00

  • FH 10-20 (starter i FH20)

Søndag 31. januar fra 9.00

  • FH2-8 (starter i FH8)

  • FG29-31

NYT FRA BESTYRELSEN - JANUAR 2021

STATUS FOR YOUSEE

Der er fortsat åbent for gratis fuldpakke for alle ejere, mens vi afventer  infobrev fra YouSee, hvor hver ejer skal vælge TV-pakke. Reagerer ejer ikke på brevet fra YouSee, stopper signalet ved udgangen af måneden.

KÆLDERDØRE ER FIKSET: HJÆLP MED AT HOLDE LUKKET

Vi har fået påtale fra vores forsikringsselskab om at kælderdøre og mellemdøre skal holdes lukket. Vi har derfor fået gennemgået alle kælderdøre, så de lukker ordentligt, og håber vi alle kan hjælpe hinanden med at sikre at dørene er lukket og for yderdørenes vedkommende også låst (mellemdøre i kældre skal ikke låse).

FLERE TILTAG FOR CYKLER + AFFALD

I gården ved Blok 1, har vi fået etableret en cykelholder til reparation/vask og cykelpumpe. Der er nu også flere cykelstativer ved gårdmuren. 

Dertil er der sat nye skraldespande op ved pizzaria og kiosk. De er større end de gamle og fuglene skulle ikke så nemt kunne pille affaldet op. Stor tak til Martin fra FH10, der har været så venlig at hjælpe med montering.

UDTJENTE JULETRÆER SÆTTES VED SANDKASSEN

Hvis ikke julen varer helt til påske, kan du sætte dit udtjente juletræ i gården ved sandkassen i den store gård frem til 24. januar, hvorefter vi sørger for at få dem afhentet og omsat til kompost. HUSK det skal være uden pynt og fod.

Efter 24. januar, er du selv ansvarlig for at afskaffe dit juletræ, da det ikke betragtes som hverken storskrald eller almindeligt affald.

INDIVIDUELLE VANDMÅLERE OG LUKKET FOR VANDET

Vest VVS har desværre rigtig travlt, så vi afventer stadig et tilbud, vi kan præsentere. De går dog i gang med at montere vandmålere i kælderrum, hvilket sker 5. januar. 

Der vil være kortvarigt lukket for vandet 5. januar i: FH4, 8, 12, 14, 16 og FH20

FOKUS PÅ SORTERING: ELEKTRONIK

Er en mindre elektronisk dims som en kogekande, hårtørrer eller lampe udtjent, så skal den i småt elektronik containeren (orange låg). 

Er det en større ting, som støvsuger, vaskemaskine, TV eller køleskab, skal den i storskraldsrummet. Virker dimsen stadig, kan dba.dk være et fint sted at glæde andre enten ved at sælge billigt eller bortgive.

NYT FRA BESTYRELSEN - DECEMBER 2020

NY AFTALE MED YOUSEE

Som vedtaget på generalforsamlingen, skifter vi aftale med Yousee 1. januar 2021, så det bliver enklere for foreningen og afregning sker direkte med Yousee fremover. 

For mere information se specifikt opslag fra 17. november på hjemmesiden.

Vi samler løbende informationerne på: frankrigshuse.dk/tv-signal

INSTALLATION AF INDIVIDUELLE VANDMÅLERE

Vi arbejder på at kunne præsentere et tilbud på montering af vandmålere, som vil være en mulighed for hver ejer at benytte sig af. Vi forventer at der kommer nærmere information ud i december, hvorefter man skal tilmelde sig monteringen. 

Ønsker man selv at stå for montering, er det helt OK, så længe installationen udføres af autoriseret fagperson og inden 1. april 2021. I så fald kan målere udleveres ved at skrive til bestyrelsen. Særskilt opslag følger.

TILFØJ BESTYRELSEN SOM EMAILKONTAKT

Vi oplever, at ejere ikke modtager emails om varslinger og andre vigtige informationer sendt fra bestyrelsen (de går i spam eller når ikke frem). Det er rigtig ærgerligt.

Så vi beder dig tilføje bestyrelsen som en “kontakt” eller “godkendt afsender” i din mail-app eller mailprogram. Emailadressen er: bestyrelsen@frankrigshuse.dk

RUKO ERKENDER FEJL I LÅSESYSTEMET

Vi har bøvlet med låsecylindere i gadedørene, der hurtigt er blevet slidt/defekt, og har haft en langvarig dialog med Ruko. De står nu ved, at der er en fejl i systemet, og har lovet at komme med en holdbar løsning. 

VI håber dette kommer på plads i første halvdel af 2021, så vi kan få velfungerende låse i hele ejendommen, da det er irriterende for både os og de berørte ejere.

GLÆDELIG HØJTID

Bestyrelsen ønsker alle i foreningen en glædelig højtid og et godt nytår. Vi skruer ned for aktiviteten i slutningen af december og vender stærkt tilbage i januar 2021.

FOKUS PÅ SORTERING: GAVEPAPIR & GAVEBÅND

Gavepapir må gerne komme i papircontaineren. Gavebånd skal til gengæld i restaffald. Er bånd og papir blevet viklet ind i hinanden, skal det hele i restaffald.