NYT FRA BESTYRELSEN - APRIL 2021

SORTERING AF MADAFFALD - FLERE BIOPOSER

Det er dejligt at se, at containerne til madaffald (i grønne poser) bugner, fordi vi i foreningen er så gode til at sortere. Hvis en container er overfyldt, så må du rigtig gerne tjekke om der er bedre plads ved den næste skraldestation.

Nye bioposer (grønne) kan afhentes på værkstedet under FH5 - gadedørsnøglen virker fra gårdsiden. Vi har også ekstra biospande, hvis nogen mangler. Skriv til bestyrelsen.

HUND ER IKKE TILLADT I FORENINGEN

Vi har fået flere meldinger om hunde, der bliver set ofte eller i længere perioder i nogle lejligheder, hvilket de ejere, der retter sig efter vedtægterne naturligvis har svært ved at forstå. Så vi minder om at hunde ikke tilladt i foreningen.

TECHEM SKAL IND OG REGISTRERE VANDMÅLERE

Vi er nærmer os afslutningen af montering af vandmålere i så godt som hele foreningen - og i hvert fald hos de ejere, der har tilmeldt sig tilbuddet fra Vest VVS. 

Det er et stort arbejde, og der været flere mere omfattende installationer end forventet. Så tak til jer, der var fleksible, da planen måtte ændres.

Nu skal Techem ind i hver lejlighed for at registrere de specifikke målere, så opgørelsen fremover bliver korrekt og baseret på forbrug.

Tidsplanen er:

Tirsdag 6. april: FH 1, 3, 5, 7, 9 og FG 19
Onsdag 7. april: FG 21, 23, 25, 27 og 29
Torsdag 8. april: FG 31 og FH 2, 4, 6, 8, 10
Fredag 9. april: FH 12, 14, 16, 18, 20, 22

Du kan være hjemme på dagen eller aflevere en mærket nøgle (nøglering) til bestyrelsen senest aftenen før via brevsprækken i kældervinduet til venstre for FH5.

FOKUS PÅ SORTERING: GLAS (MED LÅG)

Glas og flasker med og uden låg afleveres i glascontaineren. Glas skal være skyllet men behøver ikke være rengjort.

Vi har glascontainer i hver gård og ellers er der større glascontainere ved Amagercentret og Fakta, som meget gerne må benyttes - særligt når vores egne i gårdene fyldt. Er der ikke plads, så hjælp ved at prøve den næste container, i stedet for at stille glassene foran containerne, så viceværten skal flytte rundt på glas og flasker, for at få containerne ud til tømning.


Status på montering af vandmålere

Monteringen af vandmålere er i fuld gang i de lejligheder der har tilmeldt sig.

Tilpasninger, tilvalg og ekstraarbejde i de enkelte lejligheder har dog vist sig at være væsentlig mere omfattende end anslået ved projektering og fastsættelse af tidsplanen (endda med inkludering af ekstratid).

Det gør, at Vest VVS er presset på at holde tidsplanen, så vi her er lidt information, der forhåbentlig afklarer mange af de spørgsmål vi får:

  • Hvis du synes det er besværligt eller ufleksibelt at være hjemme på dagen hvor montering er sat i kalenderen, så aflever nøgle til din lejlighed i kælderbrevsprækken til venstre for FH5. Vi tømmer den hver dag - og så er du fri for at være standby i forhold til at lukke VVS ind. Husk nøglering med angivelse af hvilken lejlighed, nøglen hører til.

  • Hver opgang er varslet med to dage, netop for at give plads til uforudsete ting eller mere omfattende montering. Så det er altså ikke nødvendigvis den første dag i tidsplanen at VVS’erne i din lejlighed.

  • Har du kontaktet Vest VVS med henblik på tilvalg, skal de nok vende tilbage til dig med et svar. Det er dog koordineret fra Vest VVS’s hovedkontor, så det kan betyde at de medarbejdere, der kommer fra Vest VVS, godt kan møde op for at installere vandmålere og ikke have fået alle informationer fra kontoret endnu. Det kan medarbejderne ikke gøre noget ved, så tag stadig godt imod dem og forklar situationen.

  • Såfremt der sker store forsinkelser i en opgang (ikke afsluttet indenfor de to dage varslet i tidsplanen), så går Vest VVS videre, så de resterende opgange holder planen. Det kan derfor forekomme, at du ikke får lavet din montering på en af de udmeldte datoer. Fortvivl dog ej, du skal så nok blive kontaktet. når der bliver en mulighed åben.

Vi håber at monteringen går lidt hurtigere de næste uger, så vi ikke får yderligere forsinkelser, men det er svært helt at spå om.

Så husk at tage vel imod VVS’erne, når de kigger forbi. De har travlt og gør deres absolut bedste for at nå den tidsplan vi har.

NYT FRA BESTYRELSEN - MARTS 2021

GENERALFORSAMLING 2021

Vi har sat 6. maj som dato for Generalforsamling 2021, så sæt kryds i kalenderen.

KUN TOILETPAPIR I TOILETTET

De sidste måneder har budt på flere udkald til tilstoppede faldstammer. Det forekommer, at det er vådservietter, tamponer og andet uopløseligt, der bliver smidt i toilettet og er skyld i tilstopning og unødvendige omkostninger for foreningen.

Så: Udover dét, der har været igennem en menneskekrop, er det kun toiletpapir, der skal i toilettet. Tamponer, vat, ansigtsmasker og hårbørster skal i skraldespanden.

DU HAR ANSVARET FOR RENGØRING EFTER RENOVERING

Husk, at hvis man støver/sviner på trappen, i kælderen eller loftet, skal man selv feje, vaske og gøre rent. Det er ikke viceværten eller trappevaskerens opgave at gøre rent efter renovering/ombygning.

Ovenstående gælder også hvis du har lavet en aftale med et firma omkring renovering eller andet. Det er dit ansvar at firmaet rydder op efter sig. Vi har i de seneste måneder oplevet præcis dette problem (og andre) med firmaet Badmodul (og deres underleverandører), som virker til at have meget svært ved at holde aftaler, kommunikere klart og behandle opgangene med respekt. Vi har forsøgt at få en dialog med Badmodul uden held, og vil derfor decideret fraråde at hyre Badmodul.

NY TILKNYTTET ELEKTRIKER

Vi byder velkommen til Munks El Service som fast elektriker i foreningen, og har opdateret kontaktoplysninger på infotavlen i opgangen og på hjemmesiden.

NYT ENERGIMÆRKE

Ejerforeningens energimærke skal fornyes hvert tiende år. Det er vores netop blevet og baseret på arbejdet med at isolering på lofterne, udskiftning af gadedøre og andre optimeringer, er vi rykket fra kategori D til C. Det er den rigtige vej. Hurra!

Rapporten kan downloades på: frankrigshuse.dk/andre-dokumenter

FOKUS PÅ SORTERING: PORCELÆN

Porcelæn, keramik og stentøj, der er i god stand kan stilles i byttehjørnet i storskraldsrummet til glæde for andre eller bortgives via fx dba.dk

Er en tallerken eller kop gået i stykker, skal den pakkes forsvarligt ind og puttes i restaffald.

Vandmålere: Sidste frist for tilbagemelding er 11. februar

Torsdag 11. februar er det sidste frist for at fortælle os, om du vil være med i tilbuddet fra Vest VVS ifm. installation af vandmålere.

Vi vil gerne høre fra alle ejere uanset om du vil tage del i tilbuddet eller selv står for installation. Vi gentager derfor, at såfremt du ikke kommer med en tilbagemelding, så står du selv for at få installeret målere og skal kontakte bestyrelsen for at få udleveret målere (målerne er gratis).

Er der ikke målere installeret senest 26. marts, vil der fremover blive pålagt et ekstra gebyr for opgørelse af vand hvert år.

Du kan se alle informationer om løsningen og finde den grønne knap til tilbagemelding på: frankrigshuse.dk/vandmaalere

Vi kontakter alle, der vælger tilbuddet fra Vest VVS i midten af februar.

-

Undersiden er nu også opdateret med planen for hvornår Techem skal forbi de enkelte opgange for at registrere målere i starten af april 2021, så du kan begynde at planlægge at være hjemme eller aflevere nøgle til bestyrelsen.

NYT FRA BESTYRELSEN - FEBRUAR 2021

FJERNAFLÆSTE VANDMÅLERE

Vi er nu klar med tilbud på montering af vandmålere i forbindelse med, at vi overgår til individuelt afregnet forbrug 1. april 2021. Det er frivilligt om tilbuddet fra Vest VVS benyttes, eller du som ejer selv vil stå for at finde et autoriseret VVS firma.

Alle ejere (undtaget dem, der har fået monteret allerede) skal melde ind via hjemmesiden, så vi ved, hvem der ønsker tilbuddet, og hvem der klarer det selv.

Se tilbud og vælg løsning senest 11. februar 2021: frankrigshuse.dk/vandmaalere

ALLE VANDRØR ER UDSKIFTET

De sidste rør er udskiftet i Blok 2 og vandmålere er monteret på fællesarealer. Vi er derfor stolte af at kunne melde, at alle vandrør i foreningen er skiftet. 

Tak for tålmodighed og godt humør i de berørte opgange - særligt Blok 2, der har måttet undvære vand i ekstra mange dage i perioden.

CYKELOPRYDNING

Der bliver monteret blå tape på alle cykler, barnevogne, løbehjul og andet med hjul i starten af februar. Fjern tapen på det du bruger senest 7. marts.

RENS AFLØBET OG UNDGÅ VANDSKADE

Vi oplever desværre alt for mange vandskader, der kunne være undgået med simpel rensning og vedligehold. Når fx gulvafløbet i badeværelset stopper til, får det vandet til at stige i stedet for at løbe igennem. Det betyder vandet søger ud i underlaget og derefter nedad til underboerne = vandskade!

Bare i januar, har vi haft 2 sager. Vi skal ikke mere end fire år tilbage, for at vi blev opsagt og måtte acceptere dårligere forsikringsvilkår, netop pga. mange vandskader.

Så husk: Trækker vandet ikke ud øjeblikkeligt, skal afløbet renses. Gerne før. 

FOKUS PÅ SORTERING: ELEKTRONIK

Mindre elektroniske dimser som kogekander, hårtørrere eller lamper der er udtjente, skal i småt elektronik containeren (orange låg).

Større ting som støvsuger, vaskemaskine, TV, radioanlæg og køleskab, skal i storskraldsrummet. Er en dims blevet tilovers, kan den sælges billigt på fx dba.dk eller doneres til en genbrugsbutik eller Kofoed Skole på Holmbladsgade.