Nyt fra bestyrelsen – april 2016

Tak for en god generalforsamling d. 17. marts

Vi takker for det store fremmøde til generalforsamling 2016, det var en fornøjelse, og der var et større fremmøde end normalt. Læs referatet.

Vi præsenterede bl.a. altanprojektet og der var stor opbakning til dette. Vi i bestyrelsen vil derfor arbejdet videre med projektet, således at vi få den endelige altanmodel helt på plads og forhåndsgodkendelse hos kommunen, hvorefter den endelig beslutning tages på en ekstraordinær generalforsamling.

Idéer, tips og tricks til at lette affaldssortering

Bestyrelsen arbejder på at finde løsninger til at lette affaldssortering. Så har du en idé eller tips til, hvordan vi kan gøre affaldssorteringen smartere, så del dem med os. Skriv en mail til bestyrelsen.

Bestyrelses mail

Og apropos bestyrelsesmailen, så modtager vi hver måned mange gode spørgsmål, hvilket vi er glade for. Vi vil dog minde om, at der er svar på langt det meste på hjemmesiden under beboerhåndbog, hvilket giver svar med det samme. Hvis der er noget, der står forkert eller ligefrem mangler, så send et tip.

Digitalt nøglesystem

Vi har testet et nyt digitalt nøglesystem sammen med nogle af ejerne og besluttet ikke at gå videre med løsningen. På nuværende tidspunkt er det ikke smart og smidigt nok, men vi vil løbende holde øje med udviklingen og tage emnet op på et senere tidspunkt.

Udskiftning af stigstrenge 2016

Budgettet til stigstrenge er lidt mindre end normalt i år, hvorfor der kun vil blive udskiftet tre stigstrenge. Der er tale om bad-stigstrenge i følgende opgange:

  • Frankrigsgade 25
  • Frankrigsgade 31
  • Frankrigshusene 10

De berørte opgange vil blive orienteret cirka 6 uger før udskiftningen.

Nyt fra bestyrelsen – marts 2016

Muren i den lille gård er væltet

Et stort stykke af murstensmuren i den lille gård er uheldigvis væltet på grund af frost og rustent jern. I samarbejde med kommunen arbejder vi på at få et hegn op i stedet for en mur. Det vil give mere lys til lejlighederne og gården. Hegnet skal prydes med grønne planter, så der er noget pænt at kigge på.

Kom med på facebook

Facebookgruppen Ejerforeningen Frankrigshuse er et forum, der giver mulighed for at udveksle informationer, diskutere nye tiltag og tage initiativ til aktiviteter. Vi er allerede over 130 medlemmer, og vi vil gerne være flere, så kom med i gruppen: www.facebook.com/groups/ejerforeningenfrankrigshuse

Generalforsamling 2016

Vi holder generalforsamling d. 17. marts kl. 19:00 på Café Krunch på Øresundsvej 14. Formel invitation følger til alle ejere, og vi håber at se jer allesammen :-)

Forårsklar have eller altan

Foråret er lige rundt om hjørnet og derfor kommer containerne til haveaffald tilbage fra vinterhi. Fra d. 15. marts kommer der en i den store gård og en i den lille gård.

Kvartalsprojekt

I bestyrelsen tror vi meget på foreningstanken; at alle ejere tager ansvar og bidrager. Derfor vil vi rigtig gør det lettere at bidrage og påvirke foreningen – for vi ved, at mange af jer gerne vil hjælpe og har idéer. Der er afsat op til 10.000,- hvert kvartal til små projekter, baseret på forslag fra ejerne.

Læs mere og indsend din idé på frankrigshuse.dk/kvartalsprojekt – eller afleverer den i brevsprækken i kældervinduet ved FH5.

 

Lukket for vandet 24. februar

HOFOR har meldt, at en af vores vandmålere under FH5 skal opgraderes, hvilket betyder, at der bliver lukket for vandet i to timer onsdag d. 24. februar fra kl. 8.00-10.00.

Dette vedrører lejlighederne omkring den store gård; altså FG19-27 og FH1-9

Nyt fra bestyrelsen - februar 2016

Tag godt imod vores nye vicevært Peter Metnik

Vi har nu fået lavet en aftale med et vicevært firma - Metniks Multiservice. Peter startede i midten af januar, og er allerede godt i gang. Han sørger for almindelig viceværtservice, trappevask og snerydning. Peter kan træffes på tlf.: 2221 8892 på hverdage mellem kl. 10:00-12:00 og i akutte tilfælde (fx akut vandskade). Det gamle telefonnummer til viceværten er lukket.

Du kan læse mere om firmaet på: www.metniksmultiservice.dk

Generalforsamling 2016

Datoen for generalforsamling i 2016 er fastsat til d. 17 marts - så sæt kryds i kalenderen. En officiel indkaldelse følger selvfølgelig ifølge vedtægterne.

10 nye hoveddøre

Nye hoveddøre er monteret i 10 opgange med tilhørende nyt låsesystem. Resten af opgangene får nye hoveddøre i 2016, såfremt budgettet godkendes på generalforsamlingen i marts.

Det nye låsesystem giver endvidere mulighed for at få samme nøgle til lejlighedsdøren som til hoveddøren (opgangsdøren), da de nye nøgler er unikke til hver lejlighed. Dette kræver dog bl.a. skift af cylinder, som den enkelte ejer selv skal afholde udgiften til, såfremt løsningen ønskes. Kontakt bestyrelsen, hvis du er interesseret.

Parker din cykel med omtanke, tak

Det er ikke tilladt at parkere sin cykel ved hækkene ind til hoveddøren, da det skal være en farbar brandvej og cykler besværliggør renhold/snerydning. Ej heller må cyklen låses fast til gelænderet ned til kælderen, da renovationsvogne skal kunne hente vores skrald.

Vi sætter fokus på cykelparkering og affald i 2016, så orientér dig om cykelparkering her: www.frankrigshuse.dk/parkering-af-cykel og kom gerne med idéer til, hvordan vi kan gøre gårde og kældre mere attraktive at parkere i.    

Navn på postkassen

Langt de fleste har foreningens flotte ensartede navneskilt på postkassen. Såfremt at navneskiltet på din postkasse ikke er opdateret eller som det skal være, så kontakt bestyrelsen med fulde navn og adresse, og så får vi også lavet et flot navneskilt til din postkasse.