Nyt fra bestyrelsen – september 2016

G-DAG; grøn sodavand, genbrug og gensyn

Bestyrelsen takker for en rigtig hyggelig G-DAG. Vi var omkring 30 naboer, der nød det gode vejr, varme grillpølser og fine byttegenstande. Vi gentager succesen næste år i august. Desuden skal vi hilse fra Kofoeds Skole, der blev glad for at overtage de ting der ikke fandt ny ejer efter byttedagen.

Cykeloprydning   

De cykler, som ikke har en ejer, er stillet i den store gård og vi har bedt hittegodskontoret om at hente dem. Det lader bare vente lidt på sig, så de pynter lidt endnu i vores gård.

Kælderdøre er nu ulåste

Alle interne kælderdøre (mellemdøre) er nu ulåste, så det er nemmere at komme ud med skraldespanden. Nøglecylinderen på de ydre kælderdøre skiftes i uge 37, så den nye hoveddørsnøgle passer til disse døre også.  

Den lille gård

Baggårdspigerne, som gruppen af 3 beboere kalder sig, er i fuld gang med at tegne, hvordan den lille gård skal se ud. Der er planer om at reducere tre containerstationer til to, så det ikke er nødvendigt for skraldevognen at komme helt ind i gården, hvilket giver mere plads til cykler, leg og ophold. Desuden kommer der mere grønt og et par opholdssteder, hvor man kan nyde naturen. Godt arbejde, piger – vi glæder os til resultatet.      

Forbedret parkering af cykler

Vi arbejder på at optimere parkeringsforholdene for cykler. Nogle tørrerum vil blive inddraget til cykler, og der vil blive bedre skiltning, så det er nemt at se hvor cyklen kan parkeres. Vi udvider også med en cykelvaskestationen i begge gårde med det mest nødvendige værktøj til at vedligeholde din cykel.

 

G-DAG 2016

EN GRYDE FOR EN GRØN SODAVAND?

Søndag d. 21. august fra 14-17 holder vi G-DAG i den store gård:

  • G for “giv-det-væk” og “gør-noget-godt”
  • G for grøn tænkning og genbrug
  • G for grøn sodavand og grøn Tuborg
  • G for godt grillede grillpølser

G-DAG er en udbygning af sommerfesten, så bestyrelsen sørger for noget at drikke og lidt at spise – og i år prøver vi så, at der også er mulighed for at give de ting væk, som du ikke længere har brug for.

Måske er det en nabo, der lige mangler den pande, du ikke bruger mere – måske søger du selv et lille spejl, som en anden beboer har tilovers.

De ting der ikke finder en ny ejermand, sørger vi for kommer videre til værdigt trængende (Venligboerne, Røde Kors eller lignende).

Alle er velkomne - også uden at have noget at bytte med, så har du bare lyst til at sige hej til andre beboere, så er det også helt i orden.

Fokus er på små ting som pander, gryder, bestik, glas, stole, mindre møbler, rulleskøjter, tasker, bøger osv.

Tøj, sko og ting der er i stykker eller defekte, henviser vi til tøjcontainerne i Holmbladsgade og storskraldsrummet.

Vi glæder os til nogle rare timer med fokus på grønne tanker og genbrug – og tag gerne en ven eller veninde med. Tilmeld dig G-DAG, så vi ved, hvor mange pølser vi skal købe ind :-)

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Nyt fra bestyrelsen - august 2016

Navn på postkassen

I februar lavede vi en opfordring til at kontakte os, så alle kunne få flotte ensartet navneskilte til postkasserne. Vi har fået skiftet en del, men vi kan stadig se at der er nogle der mangler. Så kontakt bestyrelsen så laver vi også et flot navneskilt til din postkasse.  

Status på altaner

Vi har igennem det første halvår knoklet med at komme videre med altanprojektet. Vi har været i dialog med leverandøren og har afholdt et møde med Københavns Kommune. Vi er nu kommet dertil hvor næste skridt vil være en ekstraordinær generalforsamling, for at få afgjort om projektet bliver vedtaget. På nuværende tidspunkt er vi i forhandlinger med administrator om deres honorar for bistand i forbindelse med dette. Herefter vil vi indkalde til ekstraordinær generalforsamling, forventeligt i oktober/november 2016

Status på faskine

Et projekt der også har taget en del tid er faskinen. Det er desværre ikke lykkedes at finde anden løsning end at faskinen skal frakobles, hvormed regnvand atter skal ledes til offentlig kloak. På nuværende tidspunkt er vi ved at få overblik over omfanget af dette og ikke mindst omkostningerne. Vi melder noget ud så snart der er nyt i sagen.

G-DAG

Sommerfesten udvides i år med også at være en mulighed for at give de ting væk, som virker fint, men som man ikke længere har brug for. Vi sørger for grillpølser, grøn tuborg og grøn sodavand, for at understrege den grønne og ‘givende’ stemning. Det foregår d. 21. august fra kl. 14-17 i den store gård. mere information følger et par uger før.  

Stigstrenge

Udskiftning af dette års stigstrenge starter den 8. august med start i Frankrigsgade 25. Herefter Frankrigsgade 31 i uge 33 og den sidste opgang i Frankrigshusene 10 i uge 34.

Nyt fra bestyrelsen - juli 2016

Flotte nye hoveddøre  

Alle opgange har nu fået nye hoveddøre og alle lejligheder har modtaget to nye nøgler. Hvis du ønsker flere nøgler til hoveddøren så bestil dem på www.frankrigshuse.dk/noeglesystem - husk det er kun ejer af lejligheden der kan bestille. I løbet af august skiftes låse til kælderdør fra gården og til de 2 porte. Den gamle opgangsnøgle skal derefter kun bruges hvis der ønskes adgang til loftet.

Tak fordi du flyttede din cykel

Det er dejligt, at så mange har fundet andre steder at stille deres cykel end i indgangen til hoveddørene. Bestyrelsen arbejder videre med at finde flere cykelparkeringer og har modtaget gode råd fra ejerne, hvilket er super godt. Vi håber, at I vil blive ved med at være kreative og byde ind med jeres idéer.  

2. kvartalsprojekt er udført

Vi har gennemført 2. kvartalsprojektet, hvilket betyder, at vi har fået nyt sand i sandkasse i den store gård til stor glæde for børnefamilierne som bruger den, kvartalsprojektet er indsendt af Line fra Frankrigshusene 7. Har du et godt forslag til kvartalsprojekt nummer 3, så indsend din idé til bestyrelsen på www.frankrigshuse.dk/kvartalsprojekt.

Sommer og ferie!

Sommer er over os og der er feriestemning og mange tager ud at rejse i længere tid. Så i denne tid kan man udvise ekstra godt naboskab ved at hjælpe hinanden med at vande blomster, tømmer postkassen eller blot holder øje med usædvanligt aktivitet omkring lejlighederne fra ubudne gæster. Vi håber at I vil tale sammen og hjælp hinanden.   

Bestyrelsen holder også sommerferie i juli, så overvej om du ikke kan vente med at sende en mail til august måned.

Rigtig god sommer til alle!